Den danske del af slægten Conrau stammer fra Gustav Adolph Frederik
Ludvig Conrau, som blev født den 12. maj 1837 i Flensborg St. Nikolai
sogn og døde den 16. maj 1908 på professor Rovsings klinik
i København.
Han voksede op i Flensborg i et hjem præget af søfart.
Han blev faderløs, allerede inden han fyldte 3 år. Måske
var det derfor, han søgte sin fremtid inden for tidens nye samfærdselsmiddel,
jernbanen. Netop ved den tid, da han sluttede sin skolegang, var man ved
at anlægge den slesvigske jernbane. Her blev han elev i 1854.
I 1862 ansås Gustav Conrau for erfaren nok til at flyttes til
Århus som denne bys første stationsforstander. Herpå
fulgte en karriere i det fremvoksende danske jernbanevæsen, først
i De danske Statsbaner, siden i det private erhvervsliv som den første
administrerende direktør for vognfabrikken Scandia i Randers.
Den 21. marts 1861 blev Gustav Conrau viet i den danske menighed i Flensborg til Gesche Ernestine Lorenzen, født 9. august 1840 i Christian Albrechts Koog i Nordfriesland som datter af landmand Hans Ludewig Lorenzen og Bothilla Marcussen og død 5 juni 1908 på Dyrehaugegaard ved Nyborg.
Som eneste overlevende barn af Hans L. Lorenzen, der døde tidligt, var Gesche Ernestine universalarving til et fideicommis, som var oprettet af hendes velhavende farfar, justitsråd, dommer og kooginspektør Jacob Heinrich Lorenzen i Christian Albrechts Koog. Dette fideicommis overtog Gustav Conrau i 1869 på sin hustrus vegne, da hendes farmor døde.
I 1881 købte Gustav Conrau gården Dyrehaugegaard ved udkanten af Nyborg. Denne gåd kom ægteparret til at holde meget af, da de først var flyttet dertil i 1894 i forbindelse med Conraus afgang som direktør for Scandia. Gustav og Gesche Ernestine med kælenavnet Erne boede her lige til deres død i 1908. Derefter solgte arvingerne gården.
Parret fik i alt 12 børn, hvoraf dog en del døde tidligt.
Send gerne kommentarer til Didier Gautier
© Didier Gautier 1997
Sidst opdateret 26-09-02
