Trolle Rhodin in memoriam

December 7, 1917 - September 17, 1997


Trolle Rhodin

Foto: Janeric Dahlin

Den 7. december 1997 ville den svenske cirkusdirektør Trolle Rhodin være fyldt 80 år. Denne side er oprettet som en hyldest til ham og hans indsats. Nedenstående biografi bygger på en tekst af den svenske cirkushistoriker Per Arne Wåhlberg.
Trolle tilhørte en familie som har været i underholdningsbranchen i generationer. Hans far var den berømte showmand Brazil Jack. Trolle selv fik sin debut i sin fars show i en alder af fem år.
I 1941 oprettede Brazil Jack et lille cirkus ved navn Trolle Rhodin's Zoo Cirkus. Under Trolles ledelse udviklede det sig til storcirkus.
Forestillinger i Helsinki i Finland udgjorde begyndelsen på en række enestående forestillinger i det meste af Europa, incl. landene bag jerntæppet. Trolle fornyede cirkus ved at kombinere det med isrevy og vandpantomimer.
I 1964 opløste han sit foretagende og rejste til USA, hvor han blev ansat hos Ringling Bros. and Barnum & Bailey, verdens største cirkus. Efter 25 års vellykket karriere som artistchef forlod han Ringling og vendte tilbage til Sverige for at hjælpe sine tre børn: Trolle Jr., Carlo og Diana. De har siden 1982 drevet et cirkus ved navn Cirkus Brazil Jack.
Trolle Rhodin ægtede i 1954 skoleryttersken Ingeborg Gautier, født 1929. Hun er datter af den fremragende hestedressør Louis ("Lulu") Gautier (1887-1949) fra det gamle franske cirkusdynasti Gautier.
Mindre end to måneder før sin død besøgte Trolle Rhodin min kone og mig i Bjerreby præstegård på den danske ø Taasinge. Det var en festlig og mindeværdig begivenhed, som vi er meget taknemmelige for.
Didier Gautier

© 1997 Didier Gautier
Oprettet 06-12-97.