Didier Gautiers hjemmeside

Nyt våben for cirkusfamilien Gautier

Inspireret af de våbenførende slægter i min anetavle og af min interesse for heraldik i almindelighed har jeg ladet en ung heraldisk kunstner, kgl. Våbenmaler, stud. mag. Ronny Andersen, tegne et våben for familien Gautier, specielt dens cirkusgren. Den officielle beskrivelse af våbenet er gengivet nedenfor:

Skjold: I blåt felt to oprette, udadvendte galliske økser af sølv.

Hjelmfigur: En opstigende blå hest med manke og bevæbning af sølv og rød tunge.

Valgsprog: HIC RHODUS - HIC SALTA

Våbenet er antaget i 2001 af sognepræst, cand. polyt. Didier Gautier og må føres af samtlige efterkommere med slægtsnavnet Gautier af våbenantagerens farfars farfars farfar, cirkusgrundlægger Jean Baptiste Gautier (1758-1822). Med ændret hjelmtegn kan våbenet endvidere føres af alle efterkommere af slægtens ældste kendte mand, Charles Gautier. Fra hans søn, apostolsk notar Julien Gautier (1557-1646) stammer alle slægtens kendte medlemmer.

Slægten levede op mod 300 år i landsbyen Faucon i den sydfranske pavestat, det nuværende departement Vaucluse. Adskillige af dens medlemmer beklædte hvervet som notar, de øvrige var landmænd. Den særlige slægtsgren, som våbenantageren tilhører, stammer fra Jean Baptiste Gautier, der var født i Faucon 1758. Han måtte forlade Frankrig ca. 1793 under det revolutionære rædselsherredømme. De fleste af hans efterkommere lever uden for Frankrig. Slægten kom første gang til Danmark i 1807, men tog først fast ophold i Danmark i 1856, hvor Jean Baptiste Gautiers sønnesøn, senere kgl. livberider Carl Johann August Gautier (1812-1897) bosatte sig i København.

Slægtsnavnet Gautier er det samme som det tyske mandsnavn Walther, som er sammensat af ordet walt = magt og hari = hær. Skjoldets to galliske økser viser imidlertid hen til en gammel fransk tolkning: en brændehugger, jfr. at ordet gaut på gallisk kan betyde en lund, en lille skov. Hjelmtegnet symboliserer slægtens tilknytning til cirkus.

Valgsproget, der oversættes Her er Rhodos, spring her!, stammer fra en fabel fra oldtiden om en mand, der kom hjem fra en rejse og fortalte sine venner om et stort spring, han havde gjort på øen Rhodos. Vennerne ville gerne se ham gentage det flotte spring og sagde derfor: Her er Rhodos, spring her! Valgsproget skal forstås som en opfordring til at gøre det nødvendige her og nu, uden at undskylde sig med, at de rette forhold ikke er til stede.