Heraldik beskæftiger sig med studiet af våbener og lignende kendemærker for personer, familier, institutioner, myndigheder og lande. Den omfatter historien om våbener og læren om deres kunstneriske udforming.

Selve brugen af særlige kendemærker for bestemte personer opstod i Europa i det 12. århundrede, hvor man fik behov for at kunne genkende krigere med hjelm. Derfor malede man enkle figurer i klare farver på riddernes skjolde. Oprindelig var disse skjoldmærker personlige, men de gik snart over til at være arvelige inden for familien. I den forbindelse blev det almindeligt med faste normer for deres udformning samt regler for deres rette brug.

Det var naturligt nok, at fyrster og adelige krigere var de første til at bruge våbener. Men skikken bredte sig hurtigt til gejstlige, borgerlige og endelig til verdslige og religiøse sammenslutninger.

Et fuldstændigt våben består af et skjold med hjelm med hjelmtegn og hjælmklæde. Hertil kan komme skjoldholdere samt evt. et motto.

De farver, som anvendes i heraldikken, er dels egentlige farver såsom rød og blå, dels metallerne guld og sølv. Som hovedregel gælder, at en figur af metal kan lægges på en baggrund af farve og omvendt. Herunder vises en række skjoldbaggrunde bemalet med de vigtigste heraldiske farver samt de to metaller:

Rød	Blå	Sort	Grøn

Sølv	Guld

© 2001 Didier Gautier
Oprettet 03-09-01