Didier Gautier blev født den 9. september 1848 i København og døbt i den tyske Sct. Petri kirke, hvor familien naturligt nok holdt til, idet begge forældre var vant til at tale tysk, og moderen selv var døbt her.
Som opvokset i nær tilknytning til cirkus og den kongelige staldetat var det naturligt, at også Didier kom til at interessere sig for heste, omend han valgte en mere traditionel uddannelse, nemlig som dyrlæge.
Efter dyrlægeeksamen 1868 nedsatte han sig i Helsingør, men flyttede kort efter til Randers som reservedyrlæge ved 5. dragonregiment 1870 - 76 og 1878 - 79. I 1881 blev han dyrlæge ved Den Kgl. Staldetat i København, hvor hans far jo i forvejen havde en god stilling.
Didier oparbejdede en stor privat praksis og fik desuden gennem årene mange offentlige hverv. Samtidig udfoldede han en betydelig litterær virksomhed, navnlig i Månedsskrift for Dyrlæger, som stiftedes i 1889 på hans initiativ.
Inden for foreningslivet var han foregangsmand, og han blev almindelig afholdt i dyrlægekredse. 1884 blev han valgt til sekretær og i 1888 til formand for Den danske Dyrlægeforening. Ved sin afgang fra denne post i 1907 blev han udnævnt han til æresmedlem.
Han store musikalske evner kom til udfoldelse i klaverspil, som han dog på grund af tiltagende døvhed måtte opgive i sine sidste år, hvor han ligeledes trådte tilbage fra sine mange offentlige poster.
Han blev Ridder af Dannebrog 1894 og Dannebrogsmand 1911.
Didier Gautier døde den 4. maj 1913 i København og blev begravet på Vestre Kirkegård, hvor hans grav med den store mindesten stadig kan ses.
Under sin ansættelse som dyrlæge ved de Randers dragoner kom han naturligt nok i forbindelse med mange civile hesteejere, således også med ejeren af Dronningborg hovedgård lige uden for Randers: kammerråd, landvæsenskommissær Niels Langballe (1791-1870). Dette førte til ægteskab med Langballes datter Julie Vilhelmine Langballe, der var født den 25. juli 1843 i Grundfør sogn (i dag i Hinnerup kommune). Hendes far, som stammede fra en gammel østjysk bondefamilie med udspring i gården Langballegård i Vinding sogn, Tyrsting herred (i dag Them kommune) ejede dengang Grundfør Mølle.
Julie Langballes mor var Christine Frederikke Hansen (1798-1849).
Didier og Julie blev gift den 10. november 1875 i Sct. Mortens kirke, Randers, og parret boede en del år i Randers. Julie Gautier døde den 3. januar 1934 som en mere end 90-årig dame i København.
Dyrlæge Didier J.O.C. Gautier og Julie V. Langballe
med deres 7 børn i 1889. (Foto: E. Møller, København.)
Som det fremgå af billedet ovenfor, fik dyrlægeparret Gautier i alt 7 børn, nemlig
Gotfred Gautier, født 27. juli 1876, død 26. maj 1955. |
Inger Gautier, født 25. oktober 1877, død 14. april 1963. |
Carl Didier Gautier, født 27. april 1879, død 18. januar 1954. |
Anna Marie Gautier, født 30. november 1880, død 26. juni 1953. |
Johanne Elise Gautier, født 22. august 1882, død 28. marts 1924. |
Axel Gautier, født 22. august 1882, død 23. februar 1934. |
Louise Gautier, født 2. juli 1884, død 6. juli 1973. |
Alle børn blev gift og fik selv børn, så der i dag lever en stor efterslægt. Den ældste, nemlig Gotfred Gautier, er min farfar. Han var opkaldt efter sin fars yngre bror, Gottfried Ludwig Jean August Gautier, der var født i 1852. Han blev styrmand og døde tragisk ung i 1873 i Antwerpen af en tropesygdom, han havde pådraget sig under sin sejlads i de varme lande.
Den unge Gotfred blev som sin far dyrlæge og endte som stabsdyrlæge og chef for hærens dyrlægekorps. Også han var i en periode formand for Den danske Dyrlægeforening. Hans kone var Julie Anna Emilie Larsen, der som datter af Gotfreds moster Johanne Maria Anna Nannette Gautier (1850 - 1919) var hans kusine.
TIL TOPPEN |
© Didier Gautier 2006
Oprettet 16-10-06