Tegning dateret 1852.
Det Kgl. Bibliotek, København.
Denne mand blev i det 19. århundrede en kendt cirkusdirektør i Skandinavien. Men han rejste også i det øvrige Europa og fik navnlig succes i sit hjemland Frankrig under en turné fra 1845 til 1855.
Han blev født i Chaumont i departementet Haute-Marne den 27. februar 1792, hvor forældrene Jean Baptiste Gautier og Rose Louise Lefèvre tilfældigt opholdt sig på gennemrejse, da Didier blev født. Men allerede året efter måtte hans forældre forlade Frankrig under de højst usikre forhold, som fulgte med det revolutionære rædselsherredømme. Familien fik asyl i Preussen, hvor den til ca. 1800 rejste rundt og foreviste et menageri.
Dette menageri udviklede sig efterhånden som børnene voksede op, til et lille cirkusselskab. Her blev Didier uddannet i linedans, akrobatik og ridning, og han blev dermed en af de artister, der medvirkede i de forestillinger, som blev givet under den lange rejse gennem Rusland, Finland, Sverige og Danmark tilbage til Tyskland. Også de to yngre brødre Joseph og Jean Léonard stod på plakaten.
Imidlertid brød Didier allerede som ca. 18-årig op fra det fædrene selskab. Han sluttede sig nemlig ved denne tid til en akrobattrup under ledelse af Paul Friedrich Grunert fra Sachsen. Der var en pige med i spillet, Grunerts datter Johanna med kælenavnet Nanette.
Forhistorien er denne: I 1810 optrådte P.F. Grunert og hans familietrup i Düsseldorf. Det er ikke bevist, at J.B. Gautiers selskab også var der, men det er ikke usandsynligt, at de to selskaber har været sammen her eller i en anden vesttysk by omkring den tid. Det ville nemlig forklare, hvordan Didier kunne træffe familien Grunert og slutte sig til den.
Hvorfor gjorde han det? Der kan jo have været en romantisk forelskelse. Men den unge (han var kun 18 år i 1810!) og meget initiativrige Didier kan også have set gode professionelle muligheder i Grunerts selskab.
I hvert fald blev det unge par gift i juli 1811 i den lutherske kirke i kurbyen Bad Pyrmont. Brudens forædre var til stede, men brudgommen var alene og måtte derfor aflægge højtidelig ed på, at han var ugift.
I de kommende år rejste Grunerts trup med den nye svigersøn så rundt og optrådte i Europa, bl.a. i Tyskland, de baltiske lande og i Østrig. Didier synes hurtigt at have fået en ledende stilling i selskabet. På ellers identiske plakater nævnes som direktør skiftevis Grunert og Gautier. Hvor der til at begynde med tales om Grunert & Co., går det snart over til mest at hedde Gautier & Co.
På programmet i det lille selskab stod styltedans og anden akrobatik samt det dengang meget populære show, som hed "Det store physikalske Kunstkabinet" eller "Phantasmagori og optiske Illusioner". Det gik ud på ved hjælp af lys at fremtrylle billeder af fortidens berømte personer, som kom til syne i luften, bevægede sig og forsvandt igen.
I løbet af disse første år fik Didier og Nannette adskillige børn. I alt blev det til 17 efter faderens egen oplysning fra 1835. Disse børn blev naturligvis oplært i alle cirkusdisciplinerne, ridning, akrobatik og linedans, og de kom tidligt med i forestillingerne.
En gang efter 1823 er samarbejdet mellem familierne Gautier og Grunert ophørt, måske af den enkle grund, at gamle P.F. Grunert er død. I hvert fald nævnes navnet Grunert efter den tid ikke mere på de talrige plakater, der er bevaret.
Didier fortsatte sine rejser i Tyskland og stræbte efterhånden efter at komme til Sverige, hvor han havde opholdt sig i to år i forbindelse med fremvisningen af den berømte elefant. Endelig, i 1829, lykkdes det at få den svenske konges tilladelse til at rejse til Sverige, som skulle blive Didiers faste base lige til hans død i 1872. Han fik ligefrem svensk borgerskab i 1837.
I 1830'erne og 1840'erne til og med 1845 turnerede Didier med sin cirkus navnlig i Sverige, Danmark og Norge foruden en tur østpå via Rusland og Tyskland. De mange forestillinger slog med tiden navnet Gautier fast som et solidt og hæderligt cirkusnavn. Og rejserne i Danmark og det øvrige Norden gav på den anden side familien en stor fortrolighed med disse lande, så at det blev naturligt for mange af efterkommerne at slå sig ned her her som fastboende, da de forlod cirkusbranchen. Dette gælder navnlig efterkommerne af de to ældste børn, Carl og Antoinette. Den sidstes efterkommere har for resten bevaret en stærk tilknytning til show business. Man tænke blot på navne som Cirkus Brdr. Schmidt, Cirkus Louis, Cirkus Vivi, artisterne Steckel og kunstmaleren Leonard Olschansky.
Ved udgangen af 1845 rejste Didier sydå og indledte en 10-årig turné i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Under denne rejse døde to af sønnerne i en ung alder: August døde 1846 i Amsterdam, 29 år gammel, og Baptiste Gautier døde i Stuttgart i 1848, knap 28 år gammel. Der blev også født børnebørn på rejsen, og flere af dem døde desværre som små. Men de ældste børnebørn klarede sig godt og optrådte med sukces i cirkus. Se eksempler nedenfor.
Det ældste barn var sønnen Carl Johann August, født 1812 i den lille by Mühlberg an der Elbe. Han blev tidligt en af de artistiske hovedkræfter og optrådte som teenager i numre som "Julius Cæsars dristige ridt på to heste uden sadel."
Carl blev hos sin far til 1846 og havde siden et engagement fra 1853 til 1856 (under den ovennævnte europæiske turné, hvorefter han endelig sagde farvel til cirkuslivet. Læs mere om ham på siden "Gautier i Danmark" under afsnittet GENEALOGI på forsiden.
Datteren Antoinette var den næste i børneflokken. Hun blev gift med artisten Julius Steckel og dermed stammoder til masse nulevende Steckel, hvoraf en del stadig er artister eller pånden måde knyttet til cirkus og show business. Det ældste barn af Antoinette og Julius var Caroline Steckel, som blev gift med senere cirkusdirektør Adolph Léonard Villième Houcke af den ligeledes meget kendte franske cirkusfamilie Houcke. Han og hans brødre købte materiel og heste fra familien Gautier, da denne i 1869 standsede cirkusvirksomheden efter en sidste forestilling i Snøde på Langeland. Der er stadig aktive artister Houcke i dag, f.eks. tigerdressøren Sarah Houcke. I menuen er der link til cirkusfamilien Houckes hjemmeside.
Fortsættes!
© Didier Gautier 1997.
Sidst opdateret 19-02-99.