Cirkushistorie

Ordet cirkus er latin (og græsk). Det betyder egentlig "en kreds" eller "en ring" og minder om, at cirkusmanegen er cirkelrund. I det gamle Rom var cirkus dog blot en aflang(!) væddeløbsbane, hvor der blev afholdt løb med hestetrukne vogne. Men også den arena, hvor gladiatorerne dystede på liv og død, kaldtes cirkus.

Det, vi forstår ved cirkus, er imidlertid et meget nyere fænomen, som stammer fra sidste halvdel af det 18. århundrede. Som far til den moderne cirkus angives med god grund englænderen Philip Astley (1742-1814). Han var en hjemsendt underofficer, der fandt på at bruge sine færdigheder som rytter til at skaffe sig en god indtægtskilde ved de forestillinger, han arrangerede. Man tilskriver gerne ham opdagelsen af, at man ved at lade en hest løbe i en cirkel med en diameter på ca. 13 meter kunne udnytte centrifugalkraften til at udføre balancekunster på hesteryggen. Derfor fik manegen netop den størrelse. Astley brugte ikke ordet cirkus, men kaldte sin cirkusbygning "amfiteater". Det var en anden englænder, som indførte ordet CIRKUS.

Astley fandt hurtigt ud af, at selve gode hestenumre ikke kunne gøre det alene. Han engagerede derfor også andre artister, f.eks. klovner, gøglere og musikanter, og dermed var den moderne cirkusforestilling skabt. Astley blev populær og med tiden så kendt og så dristig, at han ikke blot lavede forestillinger i sit hjemland, men i 1772 rejste til Frankrig. Her opførte han i Paris ligeledes et amfiteater og gik i samarbejde med den siden så kendte Antonio Franconi (1737-1836), der var flygtet fra Italien efter en duel. Franconis mange efterkommere fortsatte med dygtighed og succes deres fars virke.

I det 19. årh. bredte cirkus sig ud over hele Europa med mange rejsende selskaber, hvoraf en stor del var franske. De nåede så vidt omkring som til Skandinavien, Rusland og Balkan. Her skal nævnes nogle af disse familier, der i generationer drev omrejsende cirkus: Tourniaire, Houcke, Loisset og Gautier. Om nogle af dem kan læses på andre sider.

Med tiden voksede naturligvis såvel kvalitet som omfang af cirkus i takt med forøgede tekniske muligheder og stigende krav til stadig mere dristige præstationer. Skiftende moder og interesser har sat deres præg på forestillingerne, så at man f.eks. i perioder supplerede de egentlige cirkusnumre med pantomimer, skrevet over en bred vifte af temaer, lige fra oldtiden og klassiske fortællinger til aktuelle krigsbegivenheder. Moderne cirkus opfører ikke længere den slags. Men en del af pantomimerne lever videre på det charmerende Pantomimeteater i Københavns Tivoli.

Cirkusdirektørens fornemste opgave har altid været at sammensætte et godt og fængslende program med en passende blanding af skønhed, dygtighed, præcision, overraskelser og gys. I gamle dage udgjorde artistpersonalet hovedsagelig direktørens egen familie, børn, svigerbørn og børnebørn samt enkelte andre. I dag kommer artisterne som regel fra mange lande, ja kontinenter. Vi ser som bekendt mange yndefulde kinesiske og ikke sjældent charmerende afrikanske artister i cirkus i dag.

De klassiske cirkusnumre omfatter kunstridning, dressur og akrobatik, og disse ting udgør stadig kernen i cirkus. Den moderne cirkusforestilling, som vi her i Danmark kan se i vore egne cirkus: Arena, Benneweis og Dannebrog foruden enkelte mindre selskaber, er en videreførelse af den klassiske forestilling fra det 19. århundrede. Der optræder som regel både mennesker og dyr, først og fremmest heste, i afvekslende numre, som udspiller sig i den cirkelrunde manege (eller i luftrummet over den). Der skal helst være heste, som vises i både skoleridt og frihedsdressur. Dertil kommer klovner, gerne musikalske, og akrobater med vippebrædt, cykler (familien Enoch's speciale) perch, linedans, trapezkunstnere og mange andre. Gode illusionsnumre (tryllekunster) er altid populære. Af dresserede dyr gives der en masse, selv om dansk lovgivning i vore dage udelukker de vilde dyr, der i udlandet fremkalder gys og beundring. Heldigvis er det stadig tilladt at fremvise både heste, elefanter og søløver såvel som hunde, katte, fjerkræ, grise og andre mere almindelige husdyr!

I Danmark har vi som bekendt tre store cirkusselskaber, som hvert år glæder cirkusvenner landet over med deres forestillinger: Arena, Benneweis og Dannebrog. Hertil kommer flere mindre cikusselskaber, ikke mindst Baldoni, som jeg selv har haft lejlighed til at se i år.

I menuen er der links til hjemmesiderne for de forskellige cirkus.

I ørigt kan man læse mange interessante cirkusnyheder på webstedet Cirkus i Danmark. Der er også flere interessante cirkusmuseer. Se links i menuen!

Som bosat i Sønderborg er det interessant at kunne omtale de to unge tryllekunstnere Jan Hellesøe og Anders Hansen. De har duoen Star Magic. Den har naturligvis egen hjemmeside. Se link!

TIL TOPPEN