Anetavler

En persons anetavle er, som de fleste vil vide, en tavle med angivelse af navne og data for alle kendte forfædre til den pågældende person, som med et teknisk udtryk kaldes proband, dvs. den om hvem noget skal bevises, nemlig hans afstamning. For at holde styr på de mange personer er det nødvendigt at nummerere dem efter et eller andet system. Et af de mest brugte nummersystemer er opkaldt efter den tyske genealog Stephan Kekulé von Stradonitz. Personerne nummereres lÝbende, idet probanden får nr. 1, far nr. 2, mor nr. 3, farfar nr. 4, farmor nr. 5 osv. En persons far har altid dobbelt så højt nummer som personen selv, og moderens nummer er det dobbelte plus 1. Alle mænd får lige nummer, mens alle kvinder har ulige nummer. Dette nummersystem er brugt i anetavlerne her.

En antavle kan opstilles på adskillige måder. Her er valgt to former, der passer godt til gengivelse på websider:

Den ene er en grafisk listeform, hvor medlemmerne af de enkelte generationer står lodret over hinanden. Hver gang, man går et skridt til højre, går man en generation tilbage: Fra proband til forældre til bedsteforældre osv. På den måde kan man hurtigt følge de enkelte slægter tilbage i tiden så langt som man kender dem: De står i en række skråt ned til højre. Det er et ganske elegant system.

Den anden opstilling er generationsvis med et afsnit for hvert slægtled begyndende med probanden, derunder forældrene, derunder bedsteforældrene osv. Her vil man altså kunne se alle de personer, som hører til en bestemt generation anført i nummerorden i det pågældende afsnit. Afsnittene bliver større og større, for hver gang, man rykker en generation tilbage: Et menneske har to forældre, fire bedsteforældre, otte oldeforældre osv. Antallet af personer i en generation er for øvrigt i princippet lig med anenummeret på den første person i den generation. Men jo længere tilbage i tiden vi går, desto større chance er der for, at der bliver færre personer end det principielt rigtige. Én ting er, at man ofte ikke har mulighed for at finde optegnelser om alle personer, der hører til en bestemt generation, f.eks. tip(4)oldeforældrene. Det er ikke så underligt. Men nok så væsentligt er fænomenet anesammenfald.

Når man går langt nok tilbage, vil der nemlig i de fleste familier forekomme anesammenfald: de samme personer forekommer flere steder under forskellige numre måske endda i forskellige slægtled! Det kendes ikke mindst i fyrste- og adelsfamilier, men kan også findes i ganske almindelige familier. Årsagen er naturligvis, at man navnlig i ældre tid holdt sig til sit eget miljø ved valg af ægtefælle. Tænk bare på vore nordiske (og europæiske) kongefamilier! Disse er tæt vævet ind i hinanden.

Også i mine børns anetavler findes anesammenfald, bl.a. fordi både mine og min kones farforældre var fætter og kusine. Og i de anetavler, som vises for fjerne formødre som Sophie Kaas fra 1700-tallet, er der mange anesammenfald. Hvor der er anesammenfald, skrives data kun om personen, hvor han/hun forekommer med det laveste nummer. De øvrige steder henvises der til dette nummer.

I menuen til venstre er angivet links til de anetavler, jeg har valgt at vise. Det hele begyndte med mine børns aner. Men så viste det sig, at enkelte af de gamle formødre havde så talrige aner, at det var bedst at give dem deres egen anetavle. Der kommer måske flere endnu! Men fælles for de forskellige tavler er, at de omtalte personer alle er aner til min kones og mine børn.


TIL TOPPEN

© 2006 Didier Gautier
Oprettet 24-01-06
Sidst opdateret 24-01-06